Henrik Ibsens skrifter

En hyggeligt men ikke pragtfuldt
indrettet stue. En dør til højre i bag-
grunden fører[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] ud til forstuen; {a}en anden
dør[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] til venstre i baggrunden fører ind
{f}til husherrens værelse eller kontor, der
ses, når døren åbnes. Ild i kakkelovnen.
Vinterdag.

Hun kommer fornøjet nynnende ind
fra baggrunden; hun er klædt i ydertøj
og bærer på en hel del pakker, har gjort
indkøb. Idet hun åbner døren, ser man
ude i forstuen et bybud, som bærer et
juletræ. Hun: Lad det stå der sålænge.
Hvormedet?
Budet: Femti øre. Hun: Der er en kro-
ne. Nej, behold det hele. Budet takker
og går. Hun vedbliver at nyne og le stil-
le fornøjet imedens hun åbner forskel-
lige af de medbragte pakker. Råber
ind, om han er hjemme? Ja! Først sam-
tale gennem den lukkede dør, derpå
åbner han og taler vidre med hende
idet han for det meste vedbliver at ar-
bejde stående ved sin pult. Det ringer
på gangdøren; han vil ikke forstyrres;
lukker sig inde. Stuepigen åbner indgangs- ​
døren for fruens tilrejsende veninde.
Glædelig overraskelse. Gensidig redegørelse
for sagernes stilling. Han har fåt posten
som direktør i den nye aktiebank og
skal tiltræde fra nytår; alle økono-
miske bekymringer er nu forbi. Ven-
inden er kommen til byen for at søge en
liden ansættelse på et kontor eller hvad
der kunde falde. Fruen giver hende godt
håb, er viss på at alt vil gå godt. Pigen
åbner indgangsdøren for inkassatoren.
Fruen forskrækket; nogle få replikker veks-
les; han vis{ <...> }es ind i kontoret. Fruen og
veninden; inkassatorens forholde berøres.
Husherren kommer i overfrakke; har ladet
inkassatoren gå ud den anden vej. Samta-
le om venindens anliggender; betænkeligheder
fra hans side. Han og veninden går; fruen
følger dem til forstuen; barnepigen kommer
med børnene. Moder og børn leger. In-
kassatoren kommer. Fruen lader børnene
gå ind til venstre. Stor scene mellem hen-
de og han. Han går. Husherren kommer;
har mødt ham på trappen; utilfreds; vil
vide, hvad han atter kom for? Protektion?
Ingen intriger. Fruen udspørger ham
forsigtigt. Strenge lovens svar. Ind i sit
værelse. Hun Men det er jo umuligt. Jeg gjorde
det jo af kærlighed!

Årets sidste dag. Middagstid. Nora
og den gamle barnepige. Nora, dreven af
uro, klæder sig på for at gå ud. Ængsteli-
ge sidespørgsmål af alle slags antyder at
hun omgåes med tanken om at dø. Søger
at forjage tankerne, slå det hen, håber på at
et eller andet kan indtræffe. Men hvad. Barne-
pigen ind til venstre. – Stenborg fra sit værelse.
Kort samtale mellem ham og Nora. – Barne-
pigen ind igen; søger Nora; det mindste barn
græder. Misfornøjede spørgsmål fra Sten-
borgs side; barnepigen bort; Stenborg vil ind
til børnene. – Doktor {h}Hank kommer.
Scene mellem ham og Stenborg. – Nora kom-
mer snart tilbage; hun har vendt om; angsten
har drevet hende tilbage til huset. Scene mel-
lem hende, doktoren og Stenborg. Stenborg ind
i sit værelse. – Scene mellem Nora og doktoren.
Doktoren går. – Nora alene. – Fru Linde kom-
mer. Scene mellem hende og Nora. – Sagfø-
rer Krogstad kommer: Kort scene mellem
ham, fru Linde og Nora. Fru Linde ind til
børnene. – Scene mellem Krogstad og Nora. – ​
hun bønfalder og trygler for sine små børns
skyld; forgæves. Krogstad går. Man ser at
brevet udenfra falder i brevkassen. – Fru Linde
kommer ind igen efter et kort ophold. Scene
mellem hende og Nora. Halv tilståelse. – Sten-
borg kommer Fru Linde går. – Nora alene. –
Stenborg kommer. Scene mellem ham og No-
ra. Han vil tømme brevkassen. Bønner, spøg,
overtalelser halv skelmske. Han lover at lade
forretningerne hvile nytårsdagen over; men
kl: 12 midnat –! Bort. Nora alene. Nora Klokken er fem. Fem; – syv timer
til midnat. Fireogtyve timer til imorgen
midnat. Fireogtyve og syv – en og tredive
En og tredive timer at leve i. –

(Man hører dæmpet dansemusik fra etagen
ovenpå.. En lampe brænder på bordet. Fru
Linde sidder i en lænestol og blader adspredt
i en bog, forsøger at læse, men synes ikke at
kunne holde tankerne samlet; et par gan-
ge ser hun på sit uhr. Nora kommer ned
fra selskabet; uro har drevet hende; overraskelse
ved at træffe fru Linde, som foregiver at hun ​

vilde se Nora pyntet. Helmer kommer, u-
tilfreds med hendes bortgang, for at hente hende
tilbage. Doktoren ligeså, men for at tage afsked.
Fru Linde er imidlertid gået ind i sideværelset
til højre. Scene mellem Doktoren, Helmer og Nora.
Han går tilsengs, siger han, for ikke mere at stå
op igen; de skal ikke se til ham; der er uskønhed
over dødssængen. Han går. Helmer går ovenpå
med Nora igen efterat denne har vekslet nogle
afskedsord med fru Linde. Denne alene.
Derpå Krogstad. Scene og udtalelse mellem
dem. Begge bort. Nora med børnene. Der<...>
på hun alene. Så Helmer. Han tager brevene
ud af kassen. Kort scene; godnat; han ind i
sit værelse. Nora forvildet bereder sig til
det afgørende; er allerede ved døren da
Helmer kommer med det åbne brev i hån<...>
den. Stor scene. Det ringer. Brev til Nora fra
Krogstad. Slutningsscene. Skilsmisse.
Nora forlader huset. –